Beautiful Creatures

Kirjasarjat ‱ 8 kirjaa

Ethan Wate plejede at hade sit liv i Gatlin, den begivenhedslÞse lille by, som han er vokset op i. Det var fÞr, han mÞdte Lena Duchannes, der flyttede til byen og afslÞrede en hemmelig verden lige under byens pÊne facade. Gatlin er nemlig ogsÄ stedet, hvor en forbandelse har plaget Lenas sÊrprÊgede familie i mange generationer. Stedet, hvor der sker ufattelige magiske og livsÊndrende begivenheder.

Sammen kan Lena og Ethan overvinde alt - troede de, men efter et tragisk dĂždsfald trĂŠkker Lena sig vĂŠk fra Ethan og begynder at have hemmeligheder, som belaster deres forhold. Hun er splittet mellem godt og ondt, og ingen ved, om hun bliver lys eller mĂžrk, men hun er begyndt at hĂŠnge ud med sin mĂžrke kusine, Ridley, og en mystisk fyr, som har en underlig magt over hende. Ethan vil kĂŠmpe for Lena og deres kĂŠrlighed, men er samtidig hjemsĂžgt af besynderlige syner.

Nu, hvor han for alvor har fĂ„et Ăžjnene op for Gatlins mĂžrke sider, er der ingen vej tilbage. Han bliver trukket dybere og dybere ind i byens sydstatsfortid og et netvĂŠrk af underjordiske gange, der strĂŠkker sig milevidt – hvor intet er, hvad man tror. Undervejs indser Ethan, at hans egen baggrund ogsĂ„ rummer hemmeligheder. Faktisk er han selv en afgĂžrende brik i det store spil.

"... en fantastisk fortsĂŠttelse til ’Stormvind’. Faktisk er den pĂ„ mange mĂ„der bedre end den fĂžrste bog i serien, fordi man ser en helt anden side af mange af karaktererne, og sĂ„ er der en del overraskelser, man pĂ„ ingen mĂ„de kunne have regnet ud. Vi glĂŠder os allerede til de nĂŠste to bĂžger i serien!" - Vi Unge

"Det var fantastisk at blive suget med ind i Ethan og Lenas verden igen" - Kulturforunge.dk

Kami Garcia (f. 1972) og Margaret Stohl (f. 1967) har sammen skrevet de populĂŠre ungdomsbĂžger med serietitlen "Beautiful Creatures". De er begge succesfulde amerikanske forfattere, der primĂŠrt skriver ungdomsbĂžger.