Far Goriot er stærk og klar som en klassisk tragedie. De dramatiske virkemidler bruges knapt og koncentreret, stedernes enhed overholdes, tiden er fortættet. Og forløbet er opbygget således, at det fra den indledende præsentation fører gennem en krise og til en skæbnebestemt afslutning. Intet menneskeligt ansvar fornægtes, men romanens tre hovedpersoner bliver det, de er: Rastignac en mondæn stræber, Vautrin „et djævelsk digt", Goriot en martyr, og de lever alle deres skæbner helt ud.
