Byen og floden er et dobbeltportræt. Hardy Bach skildrer Randers, som den så ud i 1950’erne og 60’erne, men samtidig er bogen også et selvportræt af forfatteren som barn og ung. Byen og floden er dermed en rejsebog: en opdagelsesrejse til en svunden tid. Undervejs aflægger vi visit hos højdepunkter i den danske lyriktradition fra Adam Oehlenschläger og B.S. Ingemann til Tove Ditlevsen, ligesom vi får et glimt af studenteroprøret i 1968.













