Kunsthistoriker Francis Beckett fortæller om dansk kunst fra de tidligste tider og op til 1920‘erne, hvor begge bind udkom. Bind 2 gennemgår dansk kunst fra middelalderen og gotikken op til 1926. Francis Beckett beskriver både kunst og arkitektur i perioden, og hvilke udenlandske stilarter, der tog fat i dansk malerkunst, samt hvordan traditionen for religiøs arkitektur og udsmykning ændrede sig gennem århundrederne.
Francis Beckett (1868-1943) var en dansk kunsthistoriker og forfatter. I løbet af sit liv foretog han mange længere studierejser i Europa. I 1924 blev han en del af direktionen for Ny Carlsbergfondet, og samme år blev han Ridder af Dannebrog. Francis Beckett debuterede som forfatter i 1895 med bogen "Altertavler i Danmark fra den senere Middelalder" og udgav efterfølgende flere bøger om europæisk kunst- og arkitekturhistorie.