I dag må jeg nok indrømme, at hovedrollernes tid er ved at være forbi. Livet som skuespiller har haft nogle følgevirkninger for mig og for mine omgivelser. Der var en periode efter min depression, hvor jeg var nødt til at redefinere mig selv som menneske. Jeg var simpelthen løbet tør for de gode numre i den revy, jeg kaldte mit liv.
Men dybest set er jeg en lys person. Mørket har ikke fyldt meget i mit liv. Og da jeg endelig stod nede på gaden, kunne jeg se, at livet fortsatte. En dame på Vesterbrogade fik øje på mig og gik durk ind i en lygtepæl. Jeg sprang tilbage for at hjælpe hende – og kunne pludselig se komikken.
Kort tid efter blev jeg udskrevet. Og tog til mig, hvad Erling Schroeder sagde: ”Der findes ikke små roller, kun små skuespillere.”
