Efter i en periode at have arbejdet ved landbruget kom Martin A. Hansen på seminarium, tog lærereksamen og arbejdede indtil 1945 som lærer i København. Han trådte frem som forfatter på et tidspunkt, hvor kollektivromanen stod i høj kurs og naturligt bød sig til for en debutant. Hans forsøg i genren, Nu opgiver han (1935) og fortsættelsen Kolonien (1937), handlede om et landbrugskollektivs kranke skæbne og de kollektive ideers nederlag, begrundet i personernes mangel på karakterstyrke og integritet.

Handlingen foregår i en sjællandsk egn, der er dybt mærket af landbrugskrisen og dens politiske ledsagefænomen, ekstremismen på begge yderfløje. Romanerne anslår motiver, der først samles og uddybes i det senere og væsentligt mere eksperimenterende forfatterskab, men fortællertalentet udfolder sig ubesværet inden for den realistiske ramme.