Theodor Fontane (1819-1898) er en tysk romanforfatter. Fontane fik sit gennembrud i en sen alder og blev kaldt ”gamle Fontane”. Han skrev sin første roman som 60-årig, og de væsentligste romaner skrev han efter sit egentlige gennembrud i 1887 med Lene (Irrungen, Wirrungen) og frem til sin død i 1898. Lene er en smuk, ung syerske, og Botho er en aristokratisk kavaleriofficer. De forelsker sig i hinanden på en udflugt, men begge ser tydeligt fra begyndelsen, at de ikke har nogen fremtid sammen i et klasseopdelt samfund, der anser deres forhold for umuligt, og nægter at anerkende alvoren i deres følelser. Botho ser sig af økonomiske årsager og af hensyn til karrieren nødsaget til at gifte sig med sin rige kusine, men det smertelige brud og kærligheden til Lene lurer hele tiden lige under overfladen. Lene er en bevægende kærlighedshistorie og en levende skildring af Berlin i 1870’erne fra en af Tysklands største romanforfattere i det 19. århundrede – Theodor Fontane. Med en forførende enkelhed bliver den bittersøde fortælling præsenteret for læseren uden påtvungne følelser eller dramatiske virkemidler. Fontane lader i stedet den nøgterne sandhed få lov til at gøre sin virkning. “Lene har den fejlfri logik og smukke formgivning, som ses ved de bedste noveller” – Paul Binding, The Spectator ”Der er en underliggende tristesse, der løber igennem denne roman, men for dens medmenneskelighed, underfundighed og billedlige umiddelbarhed – er den en fryd at læse” – Ruth Pavey, The Independent ”Theodor Fontanes første sande mesterværk; den har en perfekt begyndelse, en perfekt ende og ingen overflødige sætninger imellem” – Henry Garland
