Digtene er eksistentielle betragtninger over hverdagslivet i et forstadskvarter tæt på skov og vand. Naturen spiller således også en stor rolle i mange af digtene. Fugle, havet og træer optræder i mange af digtene sideløbende med kontakt mellem mennesker og det, der står på spil i disse. Dagene dukker op som ukendte hjørner og er både stærke og flygtige som vingeslag, og digtene formes af forfatterens pludselige møde med disse fornemmelser. Digtene skal vække genklang hos læseren med sine beskrivelser af grundvilkår som savn og sorg, lykke og helhed, og stiller mennesket op foran naturen i en uadskillelig relation. Det er nærliggende at beskrive digtene som en form for dagbogslyrik, da det lyriske jeg observerer sine omgivelser i hverdagen med en kærlig og humoristisk distance.
