Vikingedrengen Torkel

Serie ‱ 3 bþker

Torkel og Ulf er endelig blevet gamle nok til at komme med de voksne mÊnd i vikingelandsbyen ud at sejle. Turen gÄr til Hedeby, og drengene er spÊndte, men det gÄr ikke helt som planlagt. For i Hedeby bliver Torkel taget til fange og fÞrt til SkÄne, hvor han bliver solgt som trÊl til en velhavende gÄrdejer. Under den Ärlige sommerfest pÄ gÄrden, lykkes det for Torkel og en af gÊsternes trÊlle, pigen Kari, at flygte. Nu gÄr det over stok og sten langs kyst og gennem tÊt skov. PÄ vejen fÄr de hjÊlp af en ven, de genforenes med Ulf og mÞder et spÞgelse fra fortiden.

Bogserien om vikingedrengen Torkel bestÄr af tre bind, der henvender sig til lÊsere pÄ 10-12 Är.

Frank BirkebĂŠk (f. 1945) er historiker og forfatter. I 1979 blev han udnĂŠvnt til direktĂžr for Roskilde Museum, og her blev han, til han i 2017 gik pĂ„ pension. BirkebĂŠk har desuden vĂŠret formand for Statens MuseumsnĂŠvn og vĂŠret med til at stifte Museet for Samtidskunst i Roskilde. Han har bĂ„de skrevet historiske fagbĂžger og flere bĂžrnebĂžger – blandt andet serien om vikingedrengen Torkel.