(0)

Tågelandet

E-bok


En gammel landmandskone ligger for døden i en seng på hospitalet. Hun befinder sig i en tåget tilstand mellem drøm og bevidsthed, hvor hun ser tilbage på det lange og ofte slidsomme liv, hun har haft. Især forholdet til de tre døtre funderer hun over – for de har taget så radikalt anderledes valg i livet end hende selv, og hun er langt fra sikker på, at de har valgt rigtigt.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

"Ragnhild Agger bliver bedre og bedre, bog for bog. Denne den seneste er på en gang en yderst lavmælt beretning om kvindekår på landet i gamle dage og et stykke værdifuldt kulturhistorie. Dertil kan lægges, at den i al sin stilfærdighed har en intensitet og en indre spænding, som holder læseren fast…" - Annelise Vestergaard, Jyllands-Posten