Dengang blev hun kendt som Ernest Hemingways kone. Men gennem de otte Är frem til 1945, de to dannede par, skrev Martha Gellhorn sig ud af sin mands skygge. Som hun sagde mange Är senere: »Jeg var forfatter, fÞr jeg mÞdte ham, og jeg var forfatter, efter at jeg forlod ham.« Hun ville ikke vÊre en fodnote i et andet menneskes liv.
Som kvindelig krigskorrespondent mÄtte Martha Gellhorn ogsÄ kÊmpe for sin position i et fag fyldt med mÊnd, der skrev om mÊnd i krig. »Jeg fulgte krigen, hvor end jeg kunne komme i nÊrheden af den,« sagde hun om sit arbejde. UnderforstÄet at det i sig selv var en kamp for én som hende. I juni 1944 gik hun sÄledes om bord som blind passager pÄ et hospitalsskib pÄ vej til Normandiet for at komme frem og dÊkke D-dag fra inferno pÄ invasionsstrandene. Hvad hun gjorde som eneste kvindelige journalist.
Martha Gellhorns Krigens ansigt er en reportageklassiker om otte Ă„rs bitter verdenshistorie, indrammet af Madrid under faldende granater i 1937 og Dachau ved MĂŒnchen efter befrielsen af de udmarvede kz-fanger i 1945. I Ăžjebliksbilleder fra krigens kaos registrerer Martha Gellhorn mennesket i midten; dets sult, smerte, forvirring og apati, dets forblĂžffende fejhed og uforklarlige mod. Det er stor fortĂŠllekunst og original reportage, der satte standarder i journalistikken og skabte Martha Gellhorn et navn blandt de stĂžrste krigskorrespondenter i det 20. Ă„rhundrede.