'âJeg synes, vi skal overveje, om vi skal have et barn.â
âNaturligvis skal vi det,â siger han.
âMener du det?â Hun sĂžger hans Ăžjne, holder ham fast med sit blik, da hun fortsĂŠtter. âEr du med pĂ„, at vi skal have et barn sammen?â
âJa, naturligvis er jeg det. AltsĂ„, med tiden. Ikke lige nu.â
Hun gĂžr sig fri. âHvad mener du med âikke lige nuâ?â
Musklerne i hendes underkÊbe arbejder under huden, mens hun ser pÄ ham. Han ser ned, griber sin venstre lillefinger med hÞjre hÄnd.
âJeg mener bare, jeg synes ikke, jeg er klar til det,â svarer han lavmĂŠlt.
âHvad mener du med klar til det? Er der noget, du er i tvivl om? Mig?â
âHvad? Nej. Nej, naturligvis er der ikke det. JegâŠâ Han slipper sin hĂ„nd og vifter kort med hĂŠnderne. âJeg elsker dig.â
Hun sukker. SÊtter sig ned. LÊner panden mod sin ene hÄndflade.
âLotteâŠâ
âNej.â Hun lĂžfter den anden hĂ„nd mod ham."
Ăgteparret Alexander og Lotte Ăžnsker sig et barn. Det er blot ikke altid livet gĂ„r, som man Ăžnsker sig.