Den franske statsmand Joseph Fouché spillede en væsentlig rolle i tiden under og efter revolutionen i slutningen af 1700-tallet. Han var frygtet og hadet i sin samtid, men alligevel var han den eneste af de store revolutionsledere, der døde en naturlig død i høj alder.
Stefan Zweigs romanbiografi ”Kamæleonen” fortæller historien om manden, som otte gang aflagde troskabsed og brød den igen. Hans skæbne er en af historiens mærkeligste.
Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.
