Også i denne digtsamling får forfatteren digtene til at gå helt på tværs af traditioner og kategorier for lyrik i Skandinavien. Her er ikke digte i tidens trends, her viser Stig Colbjørn Nielsen sig for alvor som en af vore helt store og bredt favnende lyrikere.

I sit digt "Terminologi" fra 1960 skrev Klaus Rifbjerg: "Nedtællingen viser, at lyrikkens stof er viden om katastrofen, der nærmer sig". Det prædikat kan fint anvendes på Stig Colbjørn Nielsens "Kermesbær," som i øvrigt selv ved en performance i Norge gjorde det helt klart, at lyrik er den mest koncentrerede af alle litteraturens kunstformer. Et enkelt digt på en side eller to kan rumme ligeså meget til læseren som en hel roman.

Digtsamlingen er illustreret med udvalgte og meget stemningsfulde sort/hvide fotos.

Forfatterens primære inspiration til denne digtsamling er svenske Edith Södergran, som æres med et af hendes bedste digte bragt til sidst i bogen.