I romanen møder Erno Nielsen fra Risskov sin nye kæreste Masja i København under sin søgen mod et nyt og bedre jeg. Med udgangspunkt i deres kærlighed tegner Ebbe Kløvedal Reich (1940-2005) et billede af Danmark før og nu, broget befolket af politikere (Hørup, Brandes, Stauning, Krag, Jørgensen), BZ-ere, modstandsfolk, storentreprenører, pensionister, servitricer, mytologiske væsner og fiskebestanden i Storebælt. Med tungen lige i munden og ti bolde i luften på én gang skrev Ebbe Kløvedal Reich endnu en danmarkshistorie, der lyser op med hans tro på håbet, kærligheden og det danske folk.
Bogen udkom oprindeligt i 1988 på forlaget Vindrose.