De forgjorte komedianter er blandt meget andet et forsøg på at give en humoristisk stemme til de af os, der måske ikke ved første alarm gør knæfald for al den politiske finpudsethed, der regimeagtigt trækkes ned over hovedet på befolkningen for tiden. Jeg får kvælningsfornemmelser af al den komiske korrekthed og står i klar opposition til alle de håbløst konstruerede moderniteter, der kun må menes noget om, når meningen er rigtig, woke-fähig og godkendt af flagesaltsegmentet. Forskrækkelsen har sat sig så dybt, at vi, de mange, på det nærmeste er blevet håndsky og handlingslammede. Det er skræmmende, når vi i rusen af mangfoldighedsfejringen oplever, at diversiteten samtidig skrumper. Var det meningen? Hvad er egentlig meningen?
