(0)

Det Herrens år

E-Book


"Krigen kom, uønsket, som enhver krig. Eftersigende skulle den give det land tilbage vi havde mistet i forrige krig. Men hvornår har en krig givet? Krig tager. Og hvad var der vel at tage efter at pesten havde slået sin griske klo i så mange gode mænd og kvinder?"

Henning Ipsens historiske roman "Det herrens år" fortæller om den almene befolknings hårde kår på Bornholm under den store nordiske krig i starten af det 18. århundrede. Krigen bliver set ud fra den almindelige bornholmers synspunkt, hvilket giver historien en helt særlig intensitet og realisme.

Henning Ipsen (1930-1984) var en dansk forfatter, der skrev en lang række bøger blandt andet inden for genrerne roman, noveller, erindringer samt børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1956 med romanen "De tavse huse". I en årrække var Henning Ipsen bog- og tv-anmelder for Jyllands-Posten, og han har endvidere skrevet manuskript til tv-serien "Regnvejr og ingen penge."