Og så – som om det var det bedste, hun kunne komme på – rækker hun den ene hånd frem mod mig. ”Martha,” siger hun. ”Jeg hedder Martha. Hvad hedder du?”
”Øh, Edith?” Jeg nikker mod det gule navneskilt, der er tapet fast på mit bord. Tager heller ikke hendes hånd, for hvem giver hånd nu til dags? I stedet presser jeg læberne sammen. Venter på, at hun skal trække sig væk fra mig, vende sig bort, som alle andre gør. Men gloriepigen smiler bare – et smil så strålende, at det er lige før, jeg bliver solskoldet. Det er nu, det går op for mig. At hun ikke ved det.
Det her er historien om Edith, som hader alt og alle. Som gemmer sig i hættetrøjer, som bliver bagtalt i klasselokalet, og som mest af alt ønsker, at hun kunne gå i opløsning og forsvinde. Men det her er også historien om Martha, som elsker Beatles, savner sin far og prøver at se det bedste i alle uanset hvad. Edith og Martha er forskellige som nat og dag. Alligevel drages de mod hinanden, da de begynder i samme klasse på gymnasiet. Der opstår et venskab stik imod alle odds, og det viser sig, at de har mere tilfælles, end de skulle tro.
Solsorte synger om natten er en ungdomsroman skrevet af den norske forfatter Tone E. Solheim, og oversat til dansk af René Semberlund Jensen. Historien om Martha og Edith handler om indre uvejr og store savn. Men det er også en kærligheds historie, en fortælling om tillid og håb og om at turde at være sig selv, også når man ikke er som alle andre.
